Optimistjolle, også kaldet optimisten eller optien, er standarden for enmandsjoller og er generelt den mest udbredte og hurtigst voksende jolletype. Oftest starter man med at sejle den, omkring 7-14 års alderen. Jollen styres og trimmes udelukkende med roret, sværde, skødet, sprydstagen, bomnedhalet, mastehældning, bindsler, bomudhalet, topbindslet og sejlerens placering i båden.
Optimistsejlerne bliver delt op i A-, B-, og C-sejlere, hvor c-sejlere er de mindst øvede og a-sejlere er mest øvede.
Optimistjollen er en god begynder-jolle da der ikke er så mange trimmuligheder at holde styr på. Jollen styres og trimmes udelukkende med roret, sværdet, skødet, sprydstagen, bomnedhalet og sejlerens placering i båden.
Når man er begyndt at vokse ud af jollen går videre til en større jolletype. Traditionelt begynder man at sejle enten Europajolle, Laser eller Zoom8. Fevajolle er også en mulighed, hvis man kan finde en god kammerat at sejle med.
Fakta om Optimistjollen
Besætning | 1 mand |
Længde | 2300 mm |
Bredde | 1130 mm |
Dybgang | 650 mm |
Mastehøjde | 2350 mm |
Vægt (min) | 45 kg |
Storsejl | 3,5 m2 |
Zoom 8 er en enpersoners jolle brugt til kapsejllas. Zoom 8′en er ofte set som en middelvej mellem optimistjollen og mere fysisk krævende joller som europaen. Zoom’en har to forskellige rigge: en træningsrig og en regattarig.
Træningssejlet er på kun 2,9 m², hvilket gør det muligt for børn helt ned i 9-10 års-alderen at sejle zoom. Kun regattariggen på 4,9 m² bruges til kapsejlads. De to forskellige rigge gør, at zoom 8-jollen kan sejles fra ca. 30-65 kg.
Ifølge klassereglerne må den sejles til og med det år, hvor sejleren fylder 19 år.
Zoom’en er helt bogstaveligt en mellemting mellem europaen, laseren og optimisten, da den har laserens simple rig, europaens form og optimistens enkelhed.
Fakta for Zoom8
Besætning | 1 mand |
Længde | 2600 mm |
Bredde | 1400 mm |
Vægt (min) | 44 kg |
Storsejl | 4,9 m² |
Feva er en jolle, der kan sejles af en eller to personer. Alle kan sejle en Fefa – jolle, stor som små begynder og øvede. Den er oplagt som springbræt fra mindre enmandsjoller som Optimisten til større joller som 29′eren.
Besætning | 1 eller 2 mand |
Længde | 3640 mm |
Bredde | 1420 mm |
Skrogvægt | 63 kg |
Storsejl, RS Feva S | 5,5 m² |
Storsejl, RS Feva XL | 6,5 m² |
Fok | 2,1 m² |
Gennaker | 7,0 m² |
LYS | 1,12 |
RS Tera er en nye og spændende jolle og er et perfekt redskab til at introducere sejlads for nye sejlere og specielt sejlere som er kommet lidt sent igang med sejlsporten og naturligvis er Tera jollen også velegnet til øvede sejlere og som en tidlig overgangsjolle efter Optimisten.
Tera jollen er en stærk jolle bygget i det vedligeholdelsesfrie polyethylene materiale. Alt ved jollen er enkelt og funktionelt.
Mini sejl | 2,7 m2 |
Sport sejl | 3,7 m2 |
Pro sejl | 4,8 m2 |
LOA | 2,87 m |
Bredde | 1,23 m |
Vægt (skrog) | 33 kg |
Laser-jollen er en énmands kapsejladsjolle. Den største fordel ved Laser- jollen er, at den er beskyttet af One Design klasseregler hvilket betyder, at ingen ændringer på jollen er tilladt med mindre det specifikt fremgår af klassereglerne. Det betyder, at alle Laser-joller i princippet er helt ens - uanset om de er helt nye eller 10 år gamle. Effekten heraf er at det er sejleren, der vinder sejladsen og ikke jollen. Laser-jollen er udfordrende at sejle. Jollen belønner fysisk styrke og udholdenhed, sejlerens evne til præcis styring, viden om trim og taktisk kunnen.
Laser-jollen kan - ved blot at skifte undermast og sejl - sejles sikkert i alle vindstyrker og give spændende og kontrollerede sejladser for alle sejlere helt fra 35 kg.
Laser 4.7 bruger en kort for bøjet undermast for at opretholde en afbalanceret styring, samt et 35% mindre sejlareal end for Laser Standard. Det er en ideel begynderjolle eller forsættelsesjolle til sejlere direkte fra Optimisten.
Laser Radial er næste skridt på vej op. Den bruger den mere fleksible og lidt kortere undermast sammen med et 18% mindre sejl end Laser Standard.
Laser Standard kan under lette vindforhold sejles af enhver sejler, men som vinden øger, er jollen bedre egnet til sejlere med større vægt.