Klubtur Trend d. 11.-13. august 2017

TREND CAMPING ligger ved Limfjorden 7 km syd for Rønbjerg og ca. 300 m. fra stranden. Stedet er velegnet for begyndere såvel som eksperter. Kysten er vestvendt og et godt udgangspunkt for f.eks. at surfe Livø & Fur rundt. Ca. 500 m. fra land er der et sandrev, hvor der opbygges nogle gode stejle bølger til at springe på.

TILMELDING: Ring eller mail til Ole på tlf. 23 62 44 47 – olestampe@gmail.com. Hvis du af en eller anden årsag bliver forhindret, bedes du venligst melde afbud, så vi ikke sidder og venter på dig i Trend.

SPISNING FREDAG: Fredag aften vil “Campingmutter” stå for at tilberede maden til os sultne surfere. Der vil blive lavet en 3 retters menu, hvor man selv vælger, om man vil have 1, 2 eller 3 retter. Så ved tilmelding bedes du oplyse, om du vil deltage i dette arrangement.

PLADSRESERVATION bedes du selv stå for. Du ringer til ”campingfatter” på Trend Camping: Tlf. 98 67 82 50 og oplyser ham om at du kommer fra ”Sunds Sejlklub”. Så vil han placere os nogenlunde samlet. Der er 9 hytter på pladsen i forskellige kategorier (4-6 personers) og de skal bestilles i god tid. Priserne ligger fra 300 – 450 kr. pr. døgn pr. hytte. Hvis du har campingvogn/telt/bil koster det 73 kr. pr. overnatning pr. person – Børn 43 kr.
Du står selv for afregning med “campingfatter”.

MEDBRING: Solskin, hård vind, godt humør, surf & kiteudstyr, en grill (evt. engangs), cykel/mountainbike og ellers alt til eget forbrug inkl. mad og drikkevarer. Husk klapstole/-bord så i har noget at sidde på/ved.

AKTIVITETER: Windsurfing & kitesurfing, windsurfing & kitesurfing… Fredag spisning hos “Campingmutter”, Lørdag kl. ca. 19.00 vil vi stable en grillfest på benene.

NØDPLAN HVIS VINDEN UDEBLIVER: Udflugt til Livø, tur til Rønbjerg i badeland, cykeltur, “kongespil”,aktiviteter på stranden på stranden eller bare flade ud og tage solbad.

http://www.trend-camping.dk/