Sunds Sejlklub søger frivillige seniorer.

Sunds Sejlklub søger frivillige seniorer, der kan bidrage til fællesskabet, udviklingen af klubben og hele klublivet.

Er du gammel sejler?
Eller brænder du for at arbejde med unge sejlere?
Sejlererfaring er ikke en nødvendighed – Alle er velkomne.
Vi har små jobs (bl.a. maling, vedligehold, reparationer, praktisk hjælp til stævner) til alle og tilbyder bl.a. Hygge, socialt samvær, kaffe og vand.
Sunds sejlklubs ambition er fortsat at skabe og udvikle en klub med et godt og varieret klubliv, hvor alle medlemmer uanset alder og niveau føler sig velkomne.
Vi er en aktiv klub med et godt fællesskab drevet af frivillige og ulønnet arbejde.
Vi tilbyder sejlerskole for nye sejlere, sejlads i diverse joller både som “hygge-sejler” men også for kapsejlere, “vild med vand”, hvor der leges i vandet og sup-board.
Vi priorterer det sociale højt og for os som sejlklub, er den del der foregår på land lige så vigtig, som det der foregår på vand.
At være aktiv i klubben, giver gode oplevelser – Også for seniorer.

For mere info kontakt kasserer Lone Højgård Jensen på tlf; 22175302 eller mail; kasserer@sunds-sejlklub.dk

Du er også velkommen i klubben (Vestre Søvej 4, Sunds) til et kig og en snak mandage i ulige uger fra kl. 18-20 eller lørdage i ulige uger fra kl. 10-12. Vi glæder os, til at høre fra dig.

Mvh. Sunds Sejlklubs bestyrelse

Forside