Zoom8-jollen

DSC00352

Zoom 8 er en enpersoners jolle brugt til kapsejllas. Zoom 8′en er ofte set som en middelvej mellem optimistjollen og mere fysisk krævende joller som europaen. Zoom’en har to forskellige rigge: en træningsrig og en regattarig. Træningssejlet er på kun 2,9 m², hvilket gør det muligt for børn helt ned i 9-10 års-alderen at sejle zoom. Kun regattariggen på 4,9 m² bruges til kapsejlads. De to forskellige rigge gør, at zoom 8-jollen kan sejles fra ca. 30-65 kg. Ifølge klassereglerne må den sejles til og med det år, hvor sejleren fylder 19 år. Zoom’en er helt bogstaveligt en mellemting mellem europaen, laseren og optimisten, da den har laserens simple rig, europaens form og optimistens enkelhed.

Fakta for Zoom8

Besætning 1 mand
Længde 2600 mm
Bredde 1400 mm
Vægt (min) 44 kg
Storsejl 4,9 m²
Klubbens bådtyper